Hjem » Boligstil » Minimalistisk stil

Alt om minimalistisk boligindretning

Rene linjer, lys og struktur

Den minimalistiske indretningsstil er karakteriseret af sine rene linjer, afdæmpede lyse farver og i at være gennemført simpel. Den minimalistiske indretning bygger på det engelske ordsprog ”less is more” og bygger på ideen om at holde hjemmet så enkelt som muligt, uden forstyrrende elementer. Få et simpelt minimalistisk børneværelse eller et fint soveværelse, ved at kombinere tips her fra bolighimlen.

Den moderne minimalistiske indretning kan have den særlige udfordring, at det kan virke svært at sætte sit personlige præg på hjemmet. Den minimalistiske og den mere naturnære nordiske stil minder en del om hinanden, der er dog nogle vigtige faktorer der differentierer dem.

Man kan også vælge at sprinkle art-deco elementer ind i den minimalistiske bolig. På den måde får man nemt en simpel men mere luksuriøs stemning i indretningen. Moderne boligbyggeri kan med fordel indrettes med minimalistisk til. På den måde komplementeres det moderne ydre, med stemningen indendørs.

Flot minimalistisk rum med sort smalt bord og plante i guld, samt lille stort/guld lampe.
Hyggelig minimalistisk stue med lyse farver, kurve, bøger og hvide hylder.

Dekoration og opbevaring i minimalistiske hjem

Man kan starte med at dekorere minimalistisk ved simpelthen at fjerne alt der virker overflødigt i hjemmet, og nøjes med at fremvise de få, mest værdifulde genstande. På denne måde beholder man det mest essentielle, og skaber en ren minimalistisk stemning i hjemmet. Med den minimalistiske stueindretning kan man med fordel vægte funktionalitet højt – eksempelvis med en sovesofa.

I stedet for en masse nipsting, som i bohemeindretningen, der hurtigt kan lede til rod og kaos, så fokuser på at dekorere med planter. Forskellige typer planter kan give hjemmet det hyggeelement som godt kan mangle i den minimalistiske stil. Uanset om man vælger tørrede planter, naturlige planter eller realistiske plastikplanter, vil disse gøre meget for stemningen. For at skabe orden og plads til tingene i hjemmet, kan man med fordel gemme sine ting væk i æstetiske opbevaringsmuligheder. Flotte trækasser eller kurve kan bruges til, at skabe orden i hjemmet, samtidig med at deres flotte design bliver vist frem.

Rum, hygge og luft med minimalistisk stil

Med den minimalistiske livsstil er det vigtigt at skabe masser af gulvplads. Dette er med til at skabe luft og får samtidig rummet til at virke større end det egentlig er. Når man vælger indretning, kan det være en fordel at gå efter små elegante møbler eller udskifte store møbler med mindre alternativer. Stilen er også karakteriseret af lyse farver og masser af naturligt lys – derfor er hvid også go-to farven i det minimalistiske hjem. Man kan desuden vælge at kombinere feng-shui indretningen og minimalismen, da de i forvejen minder en del om hinanden. På den måde får man en bolig som er både struktureret, energifuld og ordentlig.

God belysning er vigtig i det minimalistiske hjem. Her tænkes der også på den naturlige belysning fra vinduerne, som helst ikke skal dækkes af tunge mørke gardiner. Her kan man fokusere på at gøre brug af lyse lette gardiner eller persienner for at bevare det varme naturlige lys i hjemmet.

Flot minimalistisk stue med lyse møbler og hyggelige dekorationer så som planter, bøger og spejle.

FAQ

Scroll til toppen