Hjem » Inspiration » Børneværelse

Inspiration til indretning af børneværelset

Hyggelige og funktionelle børneværelser

Indret et hyggeligt børneværelse

Indretning af børneværelset kan være et af højdepunkterne når man venter en lille ny. Børneværelset er en perfekt lejlighed til at slippe kreativiteten løs og lade fantasien tage over. Dette kan man blandt andet gøre med DIY uro til børneværelset. Målet med børneværelset er, at det skal være et hyggeligt sted for både barn og forældre. Den bedste lyd i verden er lyden af et barn der leger og griner på deres værelse. Netop derfor er det en god idé at give barnet det personlige rum som den lille prins eller prinsesse fortjener. Et frirum til at lege hvor kun fantasien sætter grænser.

  1. Placer sengen et stykke væk fra radiatoren, dette sørger for at temperaturen er reguleret under søvnen.
  2. Opbevaring er utroligt vigtigt på børneværelset – sørg for at der er rigeligt med plads til at pakke legetøj og bøger væk. Gør brug af multifunktionelle møbler med kombinerede funktioner.
  3. Vær praktisk med indretningen – børn sviner af og til, sådan er det bare. Vælg trægulve der nemt kan rengøres frem for tæpper hvor væsker og madrester kan sætte sig fast.
  4. Skab et tumlehjørne til dit barn – børn elsker at tumle rundt blandt puder, tæpper og madrasser.

Vil du vide mere om indretning af børneværelser så læs med på bloggen, hvor vi gennemgår et par gode tips og tricks.

Sødt regnbue børneværelse med friske farver og isdrysmønster på væggen.
Fint blåt børneværelse med skyer, gymnastik udstyr og flotte trægulve.
Moderne grønt børneværelse.

Skab hygge på børneværelset

Forsøg at skabe en idé om hvad temaet skal være, inden du går i gang med indretningen. Går du efter en sej junglevibe eller et lyserødt fantasislot? Tænk over valg af farver som ville gå godt sammen med dit tema og overvej hvilke tæpper, reoler, lamper, kommoder eller skabe ville passe godt ind i rummet. Vælg fine plakater der skaber den ønskede stemning i rummet. Skab en hyggelig læsekrog eller tumlekrog, med puder og en lille læselampe. Husk selvfølgelig at købe fint lejetøj så som gyngeheste, små huler eller mini køkkensæt.

Køjesenge er en klassiker, uanset om det drejer sig om et rum til to eller et enkelt barn. Pladsen under sengen kan udnyttes til opbevaring eller skrivebord. Friske farver kan bidrage til at forfriske stemningen i rummet, så vær ikke bange for at gå all-in. Pige og drenge børneværelser behøver ikke at være så forskellige. Opbevaring og legemuligheder er det centrale i begge indretninger – tænk i stedet på farver og tema. Små hylder med bøger og billeder er gode til at frigøre gulvet til leg. Pastelfarver er hotte generelt – og de er også perfekte til børneværelser. Mangler man ting til børneværelset er dyr en sikker vinder – en sød gyngehest eller møbler med dyremotiv kan gøre underværker. Selv et lille børneværelse kan gøres hyggeligt og personligt med den rette indretning og farvevalg.

Ligesom ved indretning af stue, er børneværelset et rum der skal være både funktionelt og hyggeligt. Skal man bygge helt ny bolig, er det værd at huske at give børneværelset en god størrelse med god gulvplads til leg og tumlen.

Vi håber at nogle af disse tips har givet dig inspiration til børneværelset.

Børneværelser og stilarter

Børneværelset skal ikke nødvendigvis være drastisk anderledes end resten af boligen. Bruger man for eksempel en simpel minimalistisk stil i resten af hjemmet, kan man sagtens videreføre denne til børneværelset. Indret med simple former så som firkantede reoler, et smukt hvidt trægulv og gem nipstingene og legetøj væk i kasser når det ikke bruges. Selv en grå væg kan virke perfekt i børneværelset, hvis man komplementerer med lyse møbler og naturligt lys.

Boheme stilarten kan nemt videreføres i børneværelset, med brugen af flettede kurve, en cozy indianertippi, gulvtæpper og puffer. Man får det hyggeligste børneværelse med brugen af denne stilart.

Den naturlige nordiske indretning er faktisk perfekt egnet til indretning af børneværelse. Blomstrede tapeter i flotte farver kan give rummet en hel magisk følelse der forbinder udendørs og indendørs. Træmøbler og lyse gardiner er med til at sætte stemningen i det nordiske børneværelse.

Den luksuriøse art-deco stil er måske den mest atypiske til brug i børneværelser. Ikke destro mindre kan denne stilart faktisk lede til nogle super flotte resultater i børneværelset. Dekorer med mønstrede tapeter i stærke farver så som blå og orange. Vælg komplementærfarver til brug igennem rummet, for at skabe et meget iøjenfaldende look.

Minimalistisk og stilrent børneværelse med gå vægge, samt hvide og beige møbler og legetøj.

Læs mere om børneværelsesindretning her

Puder i forskellige former og stile

Puder i forskellige former og stile

aug 30, 2022

Puder i forskellige former og stile Der findes et hav af forskellige stile og størrelser…

Inspiration til at vælge din kommende pude

Inspiration til at vælge din kommende pude

aug 29, 2022

Inspiration til at vælge din kommende pude Skal du til at vælge en ny pude…

Baby uro

Baby uro

aug 16, 2022

Uro til baby Uro til babyer kan du hænge over tremmeseng, kravlegården, barnevogn eller puslebordet.…

Få det perfekte børneværelse med disse 5 simple tips & tricks

Få det perfekte børneværelse med disse 5 simple tips & tricks

mar 1, 2022

Få det perfekte børneværelse med disse 5 tips & tricks! Et godt børneværelse bør lægge…


Andre spørger også om

Scroll til toppen