Hjem » Inspiration » Soveværelse

Inspiration til indretning af soveværelset

Ro og energi til hverdagen

Soveværelsets indretning kan have en stor effekt på mængden af ro og energi der bliver frigivet. Indret soveværelset med hyggepuder, et flot sengetæppe og bløde gulvmåtter. Der er intet bedre end at falde til ro i det nyvaskede sengetøj – især hvis rummet er ryddeligt og velovervejet. Skab ro og afslapning i rummet med lyse farver – flotte hvide eller beige vægge, samt lysegrå puder og tæpper. Vi anbefaler at undgå for mange løse smådele.

Overvej at redde sengen med fine tæpper og puder hver morgen – dette giver et rent og behageligt look. Planter kan være en rigtig god tilføjelse til ethvert soveværelse. De er pæne at se på og de renser luften i lokalet. Unikke vægdekorationer over sengerammen giver et personligt udtryk til soveværelset. Gå efter billeder eller plakater som reflekterer din personlige stil. Et fint og lyst walk-in-closet giver overblik over alt tøjet i skabet og er enhver kvindes store drøm. Selv små simple walk-in-closets kan gøre soveværelset 100 gange mere lækkert!

Soveværelse med træ møbler
Indretning af soveværelse med flot palleseng og flotte hvide farver.

Tips til soveværelset

Nogle mennesker behøver absolut mørke for at sove – falder du i denne kategori så husk at investere i et par mørklægningsgardiner. De er ikke altid så pæne at se på i sig selv – komplementer dem derfor med et par flotte gardiner for lidt spunk. Tapet i flotte farver og mønstre kan give dit soveværelse en helt unik stil. En bænk for enden af sengen er en fed ting at have, hvis pladsen er til det. Det er et fint sted at sidde og tage tøjet eller skoene på om morgenen – og så ser det bare rigtig godt ud. Er du storbruger af kjoler eller jakkesæt så er det en rigtig god idé at investere i et fritstående tøjstativ – de er både flotte at se på og funktionelle i soveværelset!

Hvorfor ikke bygge din egen personlige palleseng? På blogsiden gennemgår vi i detaljer hvordan man kan bygge en bæredygtig palleseng helt selv – det er nemt og enkelt!

Inspirationstips til små soveværelser

Små soveværelser kan være en udfordring for mange – dog gælder mange af de samme grundregler som ved alle andre typer soveværelse. Fokuser på at indrette efter din egen stil, med små møbler der sparer på pladsen. Hold rummet lyst og friskt – mørke farver i små rum er sjældent en god idé, da rummet hurtigt kan virke trist og klaustrofobisk. Overvej om der er mulighed for at lave et lille walk-in-closet, på den måde sparer du plads i selve værelset. Vælg en seng der giver rum til lidt gulvplads og til tøjopbevaringen. Har man et meget lille soveværelse kan det være en god idé at sørge for masser af belysning. Indret med feng shui indretningstilen i soveværelset, hvis du har brug for ro, energi og balance i livet.

Indretning af lille soveværelse med fåreskind, træmøbler, lyse farver og indendørs planter.
Flot soveværelse med multimønstret senge setup, tapet med træer, og træmøbler.

Valg af farver til soveværelset

Når det kommer til farvevalget i soveværelset, handler det i høj grad om personlige præferencer. Nogle mennesker har det bedst med at omgive sig med rolige farver i soveværelset, mens andre foretrækker mørkere farver der gør det nemmere at sove om natten. Uanset om du er til fest og farver eller naturlige toner, kan du skabe dit drømmesoveværelse. Træk farver ud af kunst, et fint sengebord, et smukt tapet eller mal en hel væg en pæn farve. Køb rigeligt med maling til dit projekt – overvej om du ønsker at male hele rummet eller blot en enkelt væg.

Er man ude efter et nordisk inspireret soveværelse, kan man med fordel indrette med lammeskind, træmøbler og tapeter med naturmotiv. På denne måde får man et smukt nordisk soveværelse, hvor man drager udendørs indendørs.

Farver til soveværelset der trender i 2022 inkluderer dæmpet grøn, brun, lysegrå og beige. Er man til varme farver i soveværelset kan pastelrød og dyb orange virkelig løfte selv simple indretninger. Der findes et utal af gode farver til soveværelset – det meste kommer an på præference.

Andre spørger også om

Scroll til toppen