Få det perfekte børneværelse med disse 5 tips & tricks!
Et godt børneværelse bør lægge op til masser af leg og fordybelse i børnehøjde, så ungerne kan bruge timevis på at udfolde deres fantasi og kreativitet. Vi har derfor samlet en række tips til hvordan man let kan give dem et dejligt værelse, hvor de vil elske at lege i mange timer. Drag inspiration fra den boligstil som minder mest om din egen, og få et børneværelse som passer ind med resten af hjemmet.
Tip 1 – Pastelfarver til børneværelset
Brug pastelfarver I børneværelset. Børn elsker lyse toner, fordi de ikke overvælder sanserne for meget. Pastel pink eller gul er super god til hyggelige pigeværelser, et prinsessetema, eller som accentfarve på møblerne omkring i værelset.
Tip 2 – Indret børneværelse med køjeseng
Køjesenge er en fantastisk idé. Både for enkelte børn og når to deler værelse. Der er ikke noget hyggeligere for børn, end at ligge og snakke sammen om aftenen før sengetid, i hver sin køje. Under køjesengen kan man placere et skrivebord, hvilket skaber en hyggelig ligge krog til fordybelse, kreativitet eller lektier.
Tip 3 – Tilgængelige reoler i børneværelset
Fokuser på tilgængelighed i børneværelset. Lad børnene kunne komme til deres legetøj nemt med lave reoler, kurve, bokse og lignende møbler. Så kan de selv finde legetøjet frem når de har lyst til at lege med det, helt uden hjælp fra mor eller far.
Tip 4 – Indretning af børneværelse med mindevæg
Lav en særlig mindevæg til dit barn. Hylder eller opslagstavler er oplagte til dette. Udvælg et specielt sted i rummet – over lommoden, sengen eller skrivebordet er oplagt. Her samles billeder der har en særlig betydning eller speciel historie, egne kreationer så som fine tegninger og andre typer genstande, som har en speciel værdi for barnet.
Tip 5 – Genbrugsting til børneværelset
Shop på loppemarkeder! Man undervurderer nemt hvor mange fine genbrugsting man kan finde rundt omkring på de danske loppemarkeder. Næste gang der er et loppemarked i dit lokalområde, så tag dit barn med på loppemarked og find sammen nogle super fine genbrugsting til børneværelset.
Vi håber at artiklen har hjulpet dig med at finde inspiration eller nye idéer til dit barns værelse. Er du stadig i tvivl om hvordan det skal indrettes, eller vil du læse mere om børneværelser, så kig med på vores detaljerede side om indretning af børneværelser.